Da Honda CBR 1000 F blev præsenteret første gang i 1986, min er fra 1988, hørte den til blandt verdens hurtigeste serieproducerede MC. En titel der senere blev slået af Kawasaki's ZZR1100 og sidst af Honda selv med deres nye CBR 1100 XX Super Blackbird.
Motoren er en 4 cyl. vandkølet rækkemotor, med 4 ventiler pr. cyl. Ventilerne er af det gamledags princip med stilleskruer (= nemt for gør-det-selvmanden) i modsætning til andre der har valgt at bruge små "klodser" til at justere ventilerne med. Man har gjort vejen mellem karburator og forbrændingskammer kort, samtidig er der en luftfilterkasse med stor kapacitet for at give en mere jævn indsugning og bedre fyldning.
Motorkarakteristikken syntes jeg er overbevisende. Den trækker rent og solidt i 6 gear fra ca. 2000 rpm og hvis man vil, kan den gøre det fra 1000 rpm uden protester. Den er også meget omdrejningsvillig (især over 6000 rpm) og man skal passe på med ikke at komme ind i det røde felt på omdrejningstælleren, men det er nu også sjældent at jeg kører den helt derop. Målinger har vist at den yder ca. 141 hk og ca. 130 hk på baghjulet. Efter ca. 60.000km blev min målt til 117 hk på baghjulet.
Stellet er meget vridningsstabilt, men er bygget af stål, så det er en del af grunden til at den vejer 222 kg i tørvægt. Indstilling af affjedring er, set i forhold til idag ikke særlig avanceret. Forgaflen har som eneste variable mulighed, luftunderstøtning. Noget jeg aldrig har eksperimenteret med, da det siges ikke at være helt nemt. Bagtil har den Pro-Link affjedring hvor der er mulighed for at justere dæmpning og fjerderspænding, som tilgengæld virker overbevisende.
Det er en meget tung maskine som til tider kan føles tung ved langsom kørsel i byer. På landevejen æder den kurver sikkert og præcist, men nogen ultimativ racer er det ikke. Det er en sportstourer som er god at kører langt på, også for to, da der er en god bagsædekomfort. Man sidder forholdsvist højt og afslappet, især i forhold til andre racere.
Kåben giver god beskyttelse mod vind og regn, det er stort set kun lidt af skuldre og hjelm der bliver ramt. Bremserne havde jeg, på det tidspunkt, aldrig prøvet bedre. De er godt nok ikke særlig avanceret, men de virker særdeles overbevisene. De overgåes dog af Honda's eget Dual CBS system, som virker fremragende. Summa summarum er det en cykel jeg var meget glad for og som jeg kun overvejede at bytte væk til fordel for den nye model eller BB, hvis pengepungen tillod det. Det tillod den efter ca. 2 år ;o)Præstationer. (Målt med 85 kg fører)
Topfart 248 km/t (ægte målte km)
| 0-100 km/t | 3,0 sek. |
| 0-200 km/t | 11,3 sek. |
| Mellemacc. | |
| 3. gear | |
| 70-110 km/t | 2,5 sek. |
| 80-130 km/t | 3,0 sek. |
| 4. gear | |
| 70-110 km/t | 3,5 sek. |
| 80-130 km/t | 4,2 sek. |
| 120-150 km/t | 2,3 sek. |
| 5. gear | |
| 70-110 km/t | 4,5 sek. |
| 80-130 km/t | 5,5 sek. |
| 120-150 km/t | 2,3 sek. ! |
| Benzinforbrug. | |
| 80 km/t | 20,9 km/l |
| 100 km/t | 19,9 km/l |
Århus 1998, Henrik Nielsen